
Hvornår kan en intuitiv samtale være relevant?
En intuitiv samtale med dit dyr kan være en støtte, hvis du:
- ønsker en dybere forståelse af dit dyrs personlighed og behov
- oplever en adfærd, du gerne vil forstå bedre
- står midt i forandringer i hjemmet eller i dyrets hverdag
- oplever, at dit dyr virker utrygt, stresset eller forandret
- står over for en vigtig beslutning omkring dit dyr
- ønsker at styrke relationen og samarbejdet med dit dyr
- ønsker kontakt med et bortgået dyr som en del af din egen bearbejdning og afsked


Hvad kan en intuitiv samtale give dig?
En intuitiv samtale med dit dyr kan skabe større forståelse for blandt andet:
dit dyrs følelsesmæssige trivsel
ændringer i adfærd og reaktionsmønstre
relationen mellem dig og dit dyr
livsforandringer eller særlige situationer
dit dyrs ønsker, behov og oplevelse af hverdagen
en dybere kontakt og gensidig forståelse
Intuitiv samtale session:
Når jeg går i kontakt med et dyr, gør jeg det med et roligt sind, et åbent hjerte og en dyb respekt for dyret som det unikke væsen, det er.
Jeg tror på, at alle dyr har deres egen personlighed, visdom og måde at opleve verden på. De har følelser, erfaringer og behov, som fortjener at blive mødt med respekt. Derfor bygger mit arbejde på tillid, nærvær, ydmyghed og omsorg for både dyr og ejer.
Min intention er altid, at forbindelsen sker i kærlighed og med respekt for dyrets frie vilje. Kun det, som er til dyrets højeste bedste, får lov til at træde frem.
Jeg ser dyretelepati som et nænsomt redskab, der kan skabe større forståelse, styrke tilliden og bygge bro mellem dyr og menneske. Mit ønske er, at både du og dit dyr går fra en session med en følelse af at være blevet mødt, hørt og forstået.
Vigtigt at vide
Dyretelepati erstatter ikke dyrlægefaglig behandling eller professionel adfærdsrådgivning. Hvis dit dyr viser tegn på sygdom, smerte eller mistrivsel, bør det altid undersøges af en dyrlæge.
Dyretelepati kan derimod være et værdifuldt supplement, som kan bidrage med nye perspektiver, større forståelse og en endnu stærkere forbindelse mellem dig og dit dyr.
Sådan foregår en intuitiv samtale:
En intuitiv samtale med dit dyr foregår ud fra et billede af dyret og varer typisk 60-80 min. Samtalen foregår som en fjernsamtale og jeg tager kontakt til dyret via billede.
I denne samtale vil jeg komme ind på følgende:
- dyrets personlighed
- dyrets omgivelser og relationer
- dyrets følelsesmæssige tilstand
- dyrets livsformål
- dyrets udfordringer
- dyrets krop
- dyrets frie taletid
- dine spørgsmål til dyret
Efter endt samtale sender jeg et dokument på mail til dig.
Dette dokument vil indeholde en skriftlig fremstilling af samtalen med dit dyr.
Før en session med dit dyr, sender du mig:
- dit dyrs navn, køn og alder
- et billede af dit dyr, hvor dyret er alene, og hvor jeg minimum kan se et af dyrets øjne
- en kort beskrivelse af de udfordringer, som jeg skal tale med dit dyr om
- op til 3 spørgsmål, som du ønsker at spørge dit dyr om
- evt budskaber, som du ønsker jeg skal viderebringe til dyret
